Startboligerne i Aarhus N

En startbolig er et visiteret tilbud til unge mellem 18 og 24 år, som har brug for støtte og rådgivning, når de flytter i eget hjem.

Støtten består af en social vicevært, som skal hjælpe den unge til at kunne klare sig selv og til at komme i eller fortsætte med uddannelse eller arbejde.

Tilbuddet administreres af Kollegiekontoret i Aarhus

Når der er en ledig startbolig hos os, så lægger vi info op på forsiden af ungdomsboligaarhus.dk. Her finder man et link til et ansøgningsskema, som man udfylder og sender ind til Kollegiekontoret. Herefter vurderes det om ansøger er i målgruppen. Hvis dette er tilfældet, så indkaldes man til en samtale med mig, Jane (den sociale vicevært) på kontoret i Skejby. Her fortæller jeg mere om Startboligerne og spørger lidt mere ind til, hvad den unge har brug for, så jeg kan sikre mig, at jeg kan tilbyde den rette hjælp. Hvis begge parter efter samtalen vurderer, at Startboligerne er det rette tilbud, så vil man få tilbudt en bolig. For yderligere information kan man kontakte den sociale vicevært Jane Riddermann Christiansen

Kontakt Startboligerne i Aarhus N

Åbningstider

  • Efter aftale